Forstoppelse 25 maj 2020.

Forstoppelse.


Særligt sensitive reagerer mere intenst med reaktioner i den fysiske krop. 

Der er naturligvis mange årsager til hvorfor forstoppelse og ubalancer i fordøjelsen opstår.

Men prøv at læg mærke til om du har forstoppelse og store problemer med din fordøjelse i forbindelse med dage hvor du er overstimuleret.

Der hvor du lige har sanset lidt for meget, været lidt for meget i nogle påvirkninger som du kun kan være i, i kortere tid. Der hvor du lidt for meget har været i selskab med en eller flere eller der hvor du skulle have trukket stikket lidt før.

Mange særligt sensitive med spirituel åbning oplever i disse år at grænserne for hvornår en overstimulation opstår bliver mindre og mindre.

Øget bevidsthed, øget forståelse og øget udlevelse af hvad ens særlige sensitivitet består af gør disse grænser mindre og mindre.

Derfor er justering et evigt behov.

Netop justering og omstilling kan for nogle særligt sensitive, især dem med overtal af introverte sider eller dem som er ekstra udfordret med forandringer (fx autoimmune lidelser, sygdomme i det hele taget, store hormonelle forandringer), være ekstremt provokerende.

Nogle kan opleve, at de er ekstremt gode til omstilling og følge flowet på nogle områder og på andre områder kan svingninger og forandringer føles ekstremt provokerende.

Netop dit tarmsystem fortæller dig rigtig meget.

Har du forstoppelse og træghed er du højst sandsynligt overstimuleret og måske har du endnu indtaget andres træghed, fordi du har været for meget sammen med nogle der har træghed i sig.

Alt bliver hele tiden mere og mere subtilt når man er i spirituel udvikling og hvad du kan kunne være i og "tåle" for noget tid siden, kan du lige pludselig ikke være i og "tåle" længere.

DET ER VOLDSOMT FOR MANGE AF OS SÆRLIGT SENSITIVE MED STOR INTROVERTHED AT VÆRE I NOGLE GANGE, DEN STORE OMSTILLING OG JUSTERING. 

Pas på dig selv og LYT og MÆRK og bær over med dig selv og være blid og blød. Dans med det og vær i det rigide og træge når det er der og vid mere og mere med din bevidsthed at det forløser sig hurtigere og hurtigere. Det er ganske korte overgange nogle gange. Det kan føles lige så intenst, men ER meget anderledes end der var lavere bevidsthed.

Det er en dans, en fri dans, at være i spirituel udvikling og samtidig være et særdeles sensitivt menneske.

Og dans er nogle gange smuk, let, i flow og andre gange grim, energiløs, rigid og staccato!

Vid at svarene kommer til dig, lige så snart der er parathed og energi til det.

Så denne vinkel i dette skriv med forstoppelse i den fysiske krop kan direkte sættes i forbindelse med forstoppelse i følelsesmæssig, mental og energetisk forstand!