Fuldmåne 30 november 2020.

Ubevidst materiale kan dukke op omkring denne fuldmåne. Der er også parallelt med og har lige været en meget balanceret tilstand hvor det hele føles som at gå op i en højere enhed. Og hvis du ikke har følt det, vil mange genkende at have mærket muligheden for at det hele snart kan føles som fuldendt.

Men både noget dybere eksistentielt har været oppe at vende mod denne fuldmåne, og noget gammelt materiale. Det har handlet om at føle sig alene, ikke blive set helt og ikke helt få det nærvær man virkelig trænger til helt inde i cellerne. Samt det smertefulde som mange vil genkende, både fra deres opvækst og som noget eksistentielt og som særligt sensitivt væsen: 

en velkendt oplevelse af ikke at blive spejlet helt og at man må gennemgå mange processer ALENE.

Hvis der er noget dybere du mangler at forløse, så vil du mærke hvad det handler om.

Mange vil genkende, at det ikke længere er noget som i dybden skal bearbejdes og forløses, det er sket.

Det bidrager mere til at kunne fortælle en ny og mere helstøbt historie om hvordan det hele hænger sammen. Hele ens liv og historie. Og denne gang en sand historie. Mere sand end tidligere. Vi kan først fortælle den mest sande historie om dette liv, den dag vi lukker øjnene og glider væk for at rejse videre.

Så skal det vi ”genoplever” her omkring fuldmånen også mest bruges til at belyse hvad vi ikke vil mere i livet, af det som minder om det smertefulde og traumatiske.

Det smertefulde minder os om hvad vi ikke ønsker mere. Det gør det tydeligere.

Der er justeringer der skal tages ansvar for, i relationer, i parforhold, i jobbet eller i forhold til nye jobønsker, i familien og i det hele taget.

Samtidig mærker mange også en træthed og udmattelse. Og man kan føle at man har forsøgt at lave ændringer. Og at der på nogle områder af ens liv kan opleves mere træghed omkring at ”trænge igennem” med at indføre disse ændringer.

Så det er godt lige nu ikke at træffe de store beslutninger og ikke foreslå de store ændringer. 

Lige vente lidt.

Allermest er der behov for at være i det som er. Der er sådan en sælsom følelse at være helt alene. Udover det som kan indeholde gammelt traumatisk materiale, har det også et indhold som er dybt eksistentielt.

Universelt. Spirituelt.

Hvor du godt ved og mærker meget af tiden at du hænger sammen med andre. Med ALT.

Men nu her kan mange føle sig meget alene. Det føles ikke nødvendigvis så smertefuldt. Lidt skræmmende måske. Fordi det føles på en ny måde end tidligere. Følelsen er mere fuldendt. 

Alt er som det skal være.
Men der er også samtidig et behov, måske fra egoet, om at kunne blive forstået og rummet i alle de vilde dybeste dybder og følelser.
Men det vigtigste er, at vi selv kan rumme os selv. Og svømme i alt det lækre. Alt det energetiske. Alt det sanselige. Alt det som ingen ord kan beskrive. Det vi oplever i dyb ro og væren. Alt det stemningsmæssige.
Og nogle gange er der synkronicitet og vi smelter ind i det med et andet menneske eller en gruppe, og smukt er det når det kan ske med vores partner.

Nogle gange skal vi være i det alene. Det er også smukt. Og det er en gave. 

Det skal vi selv lære at favne og hvile i.

Nogle gange er det nemt.

Nogle gange er det svært.

Det kan føles udfordrende nu her.

Men et godt råd til os alle: giv det lige lidt tid. Beslut ikke noget. Vær ikke for dramatisk.

Mange vil også genkende nogle dage der har været fyldt med tankemylder og lige pludselig ekstra vanskeligt kan det være at holde fokus og være centreret.

Vi er gået ind i Tvillingens tegn, og det kan være meget sfærisk og flyvsk. Det kan mærkes af mange. Det er også et dejligt sted at være. Legende og det at flyde med og meget omskifteligt.

Men mange har brug for fokus og centrering generelt i denne tid.

Så op på hesten igen. Gør ekstra af det som skal til, for at du genfinder fokus.

Jeg fandt det ved disse træer som alle sammen mindede mig om KERNEN.