"Gennemskuelses-tid" 31 august 2021.

Der er en tid nu. Som er en slags "gennemskuelses-tid".
Der er så meget der dukker op i bevidstheden.
Der er så meget der bliver afsløret. I det ydre. I det indre.

Det kræver ekstremt meget stilhed. Langsommelighed. Væren.
Gøre en ting ad gangen. Ro til nervesystemet. Skabe ekstra jordforbindelse.
Det kræver det ekstremt meget for et ekstra sensitivt og spirituelt væsen i denne tid.
Samtidig skubber det jo selvfølgelig til alt det som den enkelte kæmper med af ubalancer på det ene og det andet plan.

Forstærkninger finder sted.

DETTE VIDES MED SIKKERHED OG ER DET SOM STØTTER ALLERMEST:
Det hjælper INTET at prøve at analysere, reflektere, konkludere og lave fremtidsplaner.
Det hjælper at gøre ALT for at tankerne ikke får overtaget.
Det hjælper at få ekstra kontakt og tyngde til fødderne.
Det hjælper at mærke jorden under sig.
Det hjælper at kigge op på træerne.
Det hjælper at sætte al tempo og ambition ned.
Det hjælper at sige og gentage igen og igen:
"DU SKAL INGENTING".
Det hjælper at at være med sin følsomhed og samtidig ikke "ville" noget med den.

Reminder:
"ALT ER LIGE PRÆCIS SOM DET SKAL VÆRE".