HJÆLP der er for mange mennesker i naturen og ved vandet ! ~ 4 november 2020.

Nogle særligt sensitive kan godt opleve et øget pres indeni, i denne tid. Husk alle er forskellige og unikke i deres måde at være særligt sensitiv på. Så ikke alle kan genkende det hele.

Der har været og er Corona-tid. Det har givet nogle mere tid hjemme også til hjemmearbejde, og det har for mange været et plus. En ekstra gave.

Der har så også været et pres for nogle, i forhold til mindre adgang til at få tid til sig selv, i hjemmet. Især hvis man bor med andre og har hjemmeboende børn.

Så kan man jo gå ud, i naturen og hvor man elsker at være og få sit space alene. Det har så også været mere udfordrende at finde, fordi der har været flere mennesker ude. I naturen. På søen og ved vandet i det hele taget. Alle de oaser som mange af os ynder at være i, og med den fantastiske mulighed at være det alene, og uden at blive forstyrret, har været mindre tilgængelige.

Når det danske sommervejr som vi kender det bedst, med skiftende temperatur og os en del regn / overskyet vejr viser sig, er vi mange særligt sensitive der jubler indeni. Så kan vi nemlig få mange af oaserne mere eller mindre for os selv. Det er i hvert fald meget lettere at finde et sted med ro og fred.

Nu har vi så haft nogle uger med ekstremt varmt og lækkert skyfrit solskinsvejr. Mange jubler over det. Vi får d vitaminer i store mængder. Humøret stiger. Alting bliver lettere. Livet kan leves udenfor med alle de glæder det indebærer.

Det kan også give mange særligt sensitive en følelse af øget pres indeni.

Dels er der flere mennesker end sædvanligt derude i den dejlige natur og på alle oasestederne. Dels bliver særligt sensitive ekstra påvirket, enten af indre krav og forventninger, eller de kollektive forventninger mange har til hvad man skal lave når vejret godt. Eller en kombination af begge.

Der ligger nogle usagte krav og forventninger. Selvfølgelig gør den ekstra varme at mange måske ikke er så aktive igen. Men ellers handler det meget om at få udrettet noget når solen skinner. Og få udnyttet vejret. På den måde at man er ude i vejret og dyrker solen og ligger på stranden og ved søerne. Ud og opleve.

Det mærker særligt sensitive og kan opleve et pres. Fordi det som nogle egentlig har lyst til kan være helt modsat.

Og så er der for nogle et ekstra pres nu her. Fordi man fx ikke kan finde et sted at bade, hvor det ikke vrimler med mennesker. Sjældent i hvert fald. Fordi man ikke kan komme ud og være et sted hvor det lufter og er til at holde ud at være, uden at det vrimler med mennesker.

 

Så vi er nogle som glæder os til efteråret og til at flere mennesker har gang i andre ting end at stimle sammen i skove, i parker, ved havet, ved søen osv.

Husk det er ok at give udtryk for hvordan man har det og acceptere det og stå ved det. Det er ikke at være besværlig. Mange flere mennesker har gavn af at lære og blive inspireret af dem som står ved hvordan de har det, også når det er noget stikker ud fra normen.

Så mærk hvordan du har det og stå ved det. Vær tydelig overfor din partner, dine omgivelser og venner. Det handler ikke om at gøre andre forkerte, eller prædike. Det handler om at stå ved lige præcis hvordan man har det bedst og finde de måder det lader sig gøre på. Og være tydelig med det. Med det formål at stå i den man er, og forklare andre, at det ikke handler om modvilje om dem og deres forslag og måder at leve på.

Det handler ikke om negativitet og brok. Det kan komme til at køre i selvsving, hvis man lufter utilfredshed for ofte og ikke finder fred med hvordan man har det og gør noget andet og finder på andre løsninger. Så er det brok og negativitet.

Så for at sige det ligeud: vi er mange særligt sensitive mennesker som er ved at brække os over at det er så udfordrende at finde et spot, ved noget vand og få mulighed for at bade i løbet af dagen når det er aller varmest, eller et sted hvor det bare lufter lidt mere. Uden at det vrimler med andre mennesker.

At der er restriktioner og begrænsninger på friheden.

Og at der ikke er flere der bærer en afslappet energi omkring sig, angående at gøre lige præcis hvad man har lyst til, uanset om solen skinner fra en skyfri himmel eller om det regner.

Som en sagde til mig da der var en dag med overskyet vejr for et par uger siden:

Det er helt befriende at der ikke er sol i dag, så behøver jeg ikke have dårlig samvittighed over at have en dag hvor jeg ingenting skal.

Det siger bare noget om graden af påvirkelighed for os særligt sensitive. At vi er påvirkelige overfor hvordan massen tænker og agerer og overfor ubevidsthed og kollektive krav og forventninger. Og at vi alle fortsat skal øve os i at stå ved hvem vi er og bære det ud og være tydelige med det. Uanset.

OG HVOR BLIVER DET VIDUNDERLIGT MED EFTERÅR OG FÆRRE MENNESKER I NATUREN !