Kollektive energier omkring fuldmånen 26 maj 2021.

Det var fuldmåne i onsdags, d. 26 maj. Det var en kraftig en af slagsen, med meget dybe og omfattende energier og dagene her efter er også kraftigt påvirket af energierne.

  • Der er en følelse af noget a´la: "det her er virkelig vigtigt". Du vil få adgang til nogle dybere erkendelser, som vil give det nødvendige til at få ændret nogle mønstre, tanker og følelser. Noget du selvfølgelig har været i proces med længe, men der er nu mulighed for en dybere erkendelse. Som vil bringe dig mærkbart videre.


  • Det kan være relateret til relationer, arbejde/dit kald, forandringer angående bolig og fundament, familie-relateret hvor der er behov for dybe forandringer, så der kan komme mere tilgivelse og "finde fred med" energier, oprydnning på alle planer mm.


  • Der kan også være en følelse a´la: "jeg har fortjent det hele", det kan godt være at hver en celle i dig ikke helt tror på det endnu. Men der vil være energier der støtter og åbner det at mærke noget mere af, hvad der faktisk kan tilstrømme dig af lækkerier, balance og flow.

~


Der er også nogle andre astrologiske og universelle påvirkninger det næste halve år, som handler om at resterne af vores begrænsninger i tanker og følelser bliver udfordret. 

Det handler overordnet rigtig meget om i disse år, virkelig at "træde ind i den essens, man virkelig indeholder". Virkelig at gøre det man brænder for, og vove det som skal til. Træde ud af gamle begrænsende mønstre, som gør at livet ikke kan leves fuldt ud. Stå ved den og det man virkelig er. Vove oprydning i familie og relationer. Træde nye græsgange. Ikke være i noget hvor man passer "lidt ind", men turde træde ud. 

Og stå præcis det sted hvor man er i fuld overensstemmelse med egne værdier. Det kan for en tid føles lidt ensomt. Indtil man får tiltrukket det som passer til en. 

~ 

Så alt i alt er der det tilstede som fordrer dybere erkendelser og slip af begrænsninger. 

Nye valg af mere frihed, til at være den man virkelig er, i parforhold, arbejdsmæssigt, relationsmæssigt mm. Omfavne mere af det som udvider og forsøder tilværelsen. 

Samtidig med den her energi af at slappe af, svælge i en slags ferietilstand, indre drømmerejser, forkælelse og nydelse. Glæde og sjov. På en måde alt andet end "arbejdsenergi", jobrelateret, uddannelsesrelateret, indre procesarbejde-relateret. DET VIL MANGE KUNNE GENKENDE I DENNE TID.

 Men altså der er energi til rådighed til det hele. Det handler bare om at acceptere at det som skal gøres, måske gøres med sådan en let energi, at der ikke bruges ret meget krudt på det. Som man plejer. Og acceptere en slags træthed der er i tiden. Den er lidt finurlig, fordi det er en slags træthed der handler om gammel mættelse, efterreaktion på alt det her Corona-krise og reaktion på gamle temaer som titter frem for at få større erkendelser.


Så det er en træthed der skal implementeres, kan man sige. Den betyder ikke at du ikke kan få udført noget af det du skal. Det er også en slags træthed du er nødt til at acceptere, som ekstra sensitiv som mærker de kollektive energier mere og mere. For den bliver ved med at være der. I lang tid.

 

Fordi det bliver ryddet op så grundigt, på det indre og i det ydre billede. Det er ret massivt og omfattende. Det kommer der reaktioner på, bla træthed.

 

Men trætheden bliver mixed med mere og mere lethedsfølelse, mere åbent hjerte, mere flow og mere glæde og nydelse. Derfor bliver det til at holde ud. Blot skal der arbejdes med en accept af, at når du skal have noget fra hånden, så skal du måske starte med en energi der føles ret flad. Men du har tilstrækkelig energi til at udføre opgaven. Det føles bare anderledes !


"Livet kommer til at kilde mere" samtidig med en seriøs tilgang til dybere oprydning