Regn og efterår - 20 august 2020

Hvor vidunderligt, at regnen kom og noget efterårs stemning. Det greb straks i min kreativitet og jeg måtte ud og tage billeder af bladene i græsset.

Sol og sommer har vidunderlige aspekter. Det kan ingen af os blive uenige om. Vi har brug for lyset. For magien. For de lyse aftener. For de højere energier der er til rådighed. De smukke klare og lyse farver. Følelsen af opvarmningen fra solen smukt smeltet sammen med et hav eller -søbad hvor det hele går op i en højere enhed. Og mange flere aspekter kan nævnes.

MEN, det er sådan at mange særligt sensitive spirituelle mennesker mærker mange andre aspekter i sommerperioden, som påvirker dem dybt.

Jeg taler om kollektive påvirkninger, og de er ikke for sjov. Forstået på den måde at deres intensitet og alvoren i hvor meget de kan mærkes og sanses af en særlig sensitiv spirituel ikke kan gentages nok gange.

Sommer og sol betyder at mange mennesker får aktiveret langt mere forfængelighed. Det griber i unge og voksne også, og aktiverer mere eller mindre ubevidste behov for at se godt ud. Være slank nok. Have det rette tøj på som understøtter formerne på den bedste måde og for nogle er det et must at følge trends. At se frisk og solbrun ud og med en vis vitalitet kan ligge som et underliggende krav til hvordan man viser sig i sommerperioden.

Det kan gribe i os alle. Der er ingen fordømmelse i dette.

Der er også noget vidunderligt i den vitalitet der kommer over et menneske som har nydt sol, vand og luft. Det ser dejligt ud. Det ser smukt ud.

Min pointe er den ubevidsthed der handler om at ligge under for krav og forventninger, ens egne og omgivelsernes. At det fylder for meget. At det tager pladsen for mere bevidsthed og tilstedeværelse. At det fjerner os for mere autencitet. Og naturlighed. Og accept.

Nogle vil sige: ”hvorfor kan man ikke bare arbejde med at acceptere sig selv og være ligeglad med hvad andre gør og siger i det offentlige rum i sommerperioden?”

Det skal vi også. Og der er altid noget at arbejde med. Altid egne skygger at få øje på.

MEN, bevidstheden højnes mere og mere og jeg har mærket gennem mange år at særligt sensitive spirituelle mennesker i højere og højere grad bliver påvirket af kollektive strømninger. Jo mere bevidsthed der kommer til stede jo mere mærkes alt andet. Det er et faktum.

Så det handler ikke bare om selv at få bearbejdet ens skyggesider og ubevidst materiale og beskytte sig mod kollektive strømninger og oparbejde et filter eller en beskyttelse, så der slet ikke mærkes nogen påvirkning af blandt andet det jeg har beskrevet i dette blogindlæg.

Det SKAL mærkes. Der kommer en højere og højere bevidsthed til stede, og derfor bliver al ubevidsthed og alt det som ikke kommer fra en autentisk kerne mere tydeligt. Det træder mere frem. Det mærkes tydeligere. Grænserne rykkes.

Vi skal beskytte os selv. Vi skal gøre alt det som gør det lettere for os at være i. Så vores liv kan være i flow og så påvirkningerne ikke vælter os. For meget. Det er en stor opgave. Men vi har fået den fordi vi kan bære den.

Det kræver fokus. Og reminder. Og tilgivelse. Og evig accept. Og forberedelse. Og indsigt.

Det kræver også at stå ved sine følelser og tilstande.

Og nogle gange kan det bare være sådan at man er ved at brække sig over al den kropsfokus. At det handler om for så mange mennesker at komme ud om sommeren og være velklædte, brune og pæne. At der bliver brugt så meget energi på det.

Så mange glæder sig. Til efterår. Der er en fantastisk energi til stede om efteråret. Smukke farver og magi. Man kan også gemme sig lidt mere, i en regnfrakke og med mere tøj på. Der er også færre mennesker i naturen og ved vandet.

Det nævnes ikke fordi vi skal gemme os. Men fordi det giver mulighed for at give fokus til at være mere indad. Mere tilstedeværende. Fokus væk fra det ydre.

Personligt glæder jeg mig vildt til at tage mine søbade i regnvejr. Til at kunne være ved søen alene. Gå lange ture i skoven i efterårsvejr. Til at gå ind i den mere introverte energi.