Man kan være særligt sensitiv på lige så mange forskellige måder som der findes mennesker. Hver især på unik måde.

Det kan kaldes meget forskelligt. Det er ikke afgørende for mig. Det kan også kaldes at være udvidet empath, stjernebarn, sansestærk med videre. Jeg har kaldt det at være særligt sensitiv og spirituel i de cirka 10 år jeg har beskæftiget mig med det, og derfor fortsætter jeg med det.

Jeg hjælper voksne særligt sensitive spirituelle. Den spirituelle vinkel har ingen bestemt form. Men det handler om at være på indre udviklingsrejse og se sin udvikling i et større universelt perspektiv. Mærke påvirkninger fra det kollektive og universelle. Det kan være påvirkninger af månens cyklus, kollektive forandringer, ja alle slags cyklusser.

1. tekst:

Gå altid efter det højeste perspektiv!

Søg altid den højeste sandhed, for dig. Den der for dig føles rigtig, den der bag om alle slørene, er det du mærker når du føler dig klarest.

 

Mange har sagt til mig: ”jamen jeg kan ikke altid mærke hvad der er det rigtigste for mig”, ”jeg kan ikke altid mærke min intuition”.

Nej og det er derfor du skal øve dig. Vi har alle en øvelses-bane vi skal gennemgå i dette liv. Den kan være kort. Den kan være lang. Den kan være snoet og kringlet. Men øve os, det skal vi alle!

Oftest når jeg har spurgt videre ind, handler det ikke så meget om ikke at kunne mærke sin intuition, men udfordringen er mere at lytte til den og handle efter den!

Og netop særligt sensitive kan have de vildeste høje krav til dem selv, så når de hører sætningen: ”gå altid efter det højeste perspektiv”, så kan de tænke: ”jamen det kan jeg da på ingen måde”.  

Men så start med at være glad for det du mærker, når du mærker din intuition. Hvis du så gang på gang ikke får lyttet til den, så glæd dig stadig over at du mærker den! Og øv dig fortsat videre.

 

Og jo længere man kommer i at kunne gå efter det højeste, jo flere muligheder åbner der sig for yderligere udvikling. Og så kan det føles som endnu store udfordringer.

Men de skridt du har taget, har bragt dig til næste udviklingspotentiale, og de skridt du har taget, kan ingen tage fra dig!

En universel lov om det at udvikle sig i bevidstheden, indeholder blandt andet det, at vi tager nogle kvantespring bevidsthedsmæssigt. Hvor der bliver forløst og transformeret i forhold til nogle store afgørende temaer i vores liv. Der hvor der har siddet meget ubalance og hvor transformationen betyder afgørende nyt i dit liv og hvor der bliver frigivet store mængder af energi, til at indføre nye gode mønstre i ens liv.

Udover de kvantespring, tager vi nogle andre udviklingstrin, som er lige så afgørende, men hvor reminiscenser af de gamle mønstre, kan blive ved med at tricke os. De kan komme ind "fra højre" nogle gange, helt uventet. Det oplever særligt sensitive i stor stil. De kan føle, at de er kommet videre og har fået bearbejdet nogle mønstre og issues, og så kommer de gud hjælpe mig væltende ind "fra højre" igen og overvælder sindet, kroppen og følelsesstrukturen. Og de kan komme igen og igen!

 

Det er nogle grundvilkår særligt sensitive har, og hvor den største forløsning og healing af det, ligger i AT ACCEPTERE DET. Acceptere det kærligt, blidt og nænsomt og lære at "holde det i hånden".

Der ligger selvfølgelig stadig noget udviklingsarbejde i at gøre disse reminiscenser mindre. Men aftryk og reminiscenser vil for de fleste sidde der resten af det her liv. Så vi kan lige så godt acceptere det.

Og i stedet holde fokus på at det største arbejde ligger i forestillingerne, i vores mindset. Altså at arbejde med at forløse de forestillinger der handler om, at det er forkert, at der bliver ved med at komme reminiscenser. At så må det handle om at udviklingsarbejdet ikke er gjort godt nok og grundigt nok.

 

Og så holde fokus på, at når myriader af reaktioner på reminiscenserne overvælder en, så tilbage til øvelsesbanen, gøre noget andet. Noget som bringer en tættere på det højeste perspektiv. Løbe en tur, gå i skoven, kramme et træ, bede, meditere, danse, græde eller andet.

 

Og når vi har perioder med god balance og godt flow, ja så kan vores sind bilde os dette ind: ”nu har reminiscenserne sluppet mig, jubii”, ”hvor er jeg kommet langt”. Og når der så kommer en udfordring i vores liv, en forandring i kroppen eller i omgivelser, og alt det som en særlig sensitiv kan reagere på. Så kan de der reminiscenser sørme komme stormende ind "fra højre" med så stor intensitet, at det hele brænder sammen. Men hvad er det der smerter mest? Er det at de kommer igen? Eller er det fordi sindet havde lavet en konklusion om, at nu var det slut med det og den dertil hørende følelse af skuffelse.

 

Hvorfor ikke begynde at lære at acceptere at de altid vil komme, i mere eller mindre grad. Og ja det bliver mindre, jo mere vi forløser på vejen, men sandsynligheden for de fleste særligt sensitive sjæle er nok at de bliver ved med at komme!

 

Det højeste perspektiv består netop i at være højere end de lavere reaktioner. Og vi har begge dele i os, så vi har hele tiden et valg. Det kan vi også lige så godt lære os selv, at det er sådan det er. Vi har altid et valg. Det kan godt være det ikke lykkes at vælge det højeste, men valget er der og det kan særligt sensitive lære af at forstå. Uden at få forventningen om, at så skal man altid kunne vælge det rigtigste og det højeste.

 

Mere blidhed, mere nænsomhed, mere kærlighed og mere accept i dybden. Som en sagde til mig engang: ”ja accept er jo ikke bare accept”, ”jeg kender godt til en slags accept, som er mere hård, mere mental”.

 

Og det er ikke sådan en slags accept jeg mener. Det er accept fra kernen, i dybden og jo mere man når ind til det, kan man mærke det. Det kan føles fløjlsblødt og fløjlsblidt, boblende af kærlighed og meget følsomt på den allerbedste måde.

 

Søg det højeste, helt konkret: når du taler med nogen som du oplever kører i ring, i lavere bevidsthed, i lavere følelser, så forsøg at bidrage med det du kan, som har et højere perspektiv, og kan den anden ikke tage noget ind men fortsat kører i ring, så søg væk fra samtalen. Enten fysisk gå væk eller henled  opmærksomheden på noget andet. Gør kun det som er højest for dig, det skal ikke blive et projekt med at få den anden til at se lysere på tingene.

Når vi kan lytte og rumme uanset hvad den anden "kører rundt i" er det selvfølgelig det vi skal. Men mange særligt sensitive bliver for meget i noget, som ender med at fortære deres egen opbygget energi og resulterer i overstimulation af nervesystemet.

 

Os særligt sensitive har alle en grundlængsel efter at blive spejlet, set og "genkendt" i sjælen og med alt hvad vi indeholder. Det skal justeres, da det er en grundkilde til frustration og smerte.

Det kan ikke lade sig gøre 100 procent. Vi kan lære at acceptere os selv helt i dybden og vi kan lære at universet og naturen spejler os fuldstændig som vi ønsker det. Mange oplever det når de er i skoven og i naturen i det hele taget.

Vi har brug for hinanden. Vi hører alle sammen. Men på vejen hvor vi leder efter dem som nærer os, som man kan indgå i et balance-forhold med, med vækst, næring og glæde som overvejende gevinst, bliver vi testet om og om igen. Mange særligt sensitive oplever, at det er en nødvendighed på deres rejse at afslutte de relationer hvor der ikke overvejende er balance og flow.

 

Ja vi skal lære at slække på vores høje krav, og værdsætte det der er, men det gør på ingen måde arbejdet mindre med at:

LÆRE AT FORSTÅ AT VI HAR BRUG FOR RELATIONER HVOR VI BLIVER FACILITERET PÅ KÆRLIG MÅDE.  FAVNET PÅ KÆRLIG MÅDE. AT ANDRE KAN UNDE OS LYKKE, FREMGANG OG KÆRLIGHED. AT RELATIONEN SKAL INDEHOLDE EVNE TIL UDVIKLING SAMMEN. VI LÆRER AF HINANDEN, MEN DET SKAL VÆRE KÆRLIG LÆRING, HVOR DER OVERVEJENDE ER BALANCE.

”DET ER SLUT MED AT TRO AT SÅ LÆNGE JEG FÅR EN BROSTEN I HOVEDET MÅ DET VÆRE FORDI DET SKAL LÆRE MIG NOGET”.

Gå i stedet væk fra brostenen og det sted hvor den bliver ved med at komme fra. Du har et valg. Den største læring ligger oftest i at lytte til sig selv og vælge det kærligste, det højeste perspektiv.

Og det er IKKE at få brosten i hovedet og når vi så har lært at det ikke er kærligt at få brosten i hovedet, så skal vi lære, at det heller ikke er kærligt med småsten og så videre!

2. tekst:

At være særligt sensitiv er SÅ forskelligt, og jo mere du lærer dig selv at kende, jo mere kan du nuanceret og bevidst se, hvilke ligheder der er mellem dig og andre særligt sensitive. Og du kommer så sandelig også til bevidst at få øje på hvor forskellene er.

Det handler i virkeligheden ikke om ligheder og forskelle. Det er i sagens natur ret uinteressant.

Men det handler om at blive styrket i, at stå ved den du er og i måden du formidler det til andre på og det handler om at lære at forstå, at der er forskelle og at uanset hvor store forskelle du kan identificere, SÅ ER DU LIGE PRÆCIS SOM DU SKAL VÆRE!


Når man kigger dybt i sig selv og er undersøgende og reflekterende, så træder alle nuancer og dermed også forskelle frem, mellem den man er, i forhold til andre.


Det er en grundlov i forhold til al udvikling.


Der er mange forskellige træk og de er der i forskellige intensiteter. Der er spirituelle åbninger som præger den måde man er sensitiv på. Der er forskellige grader af hvor stor bevidsthed den enkelte har om sine ubalancer i det at være særligt sensitiv. Nogle identificerer sig meget med alle de følelser, tanker og kropslige oplevelser der gennemstrømmer dem og nogle har lært at lave en sund distance, med en bevidsthed om, at det at sanse og indtage ALT også rummer en del forstærkede emotioner og reaktioner.


Der er også det faktum, at i store forandringer og skift i ens liv, både i det indre og i det ydre, kan nogle særligt sensitive træk, emotioner og reaktioner blive kraftigt forstærket og aftryk af gamle ubalancer kan vælte frem.


Der er også store forskelle i hvor meget de introverte og de ekstroverte træk fylder og nogle som har begge træk kan opleve, at de er ekspressivt stærke i forhold til deres følelser og tanker, og så kan de være meget introverte på andre områder. Nogle ”putter” mere med deres følelser og tanker og skal bruge længere tid, til at få det frem så det kan formidles med omtanke og bevidsthed, og så kan de være meget ekstroverte i forhold til social omgang og behovet for dette.


Der er uendelig af mangfoldighed i forhold til hvor forskellig man kan være som særligt sensitiv. Selvfølgelig fordi vi hver især er så unikke i forhold til hvordan vores celler er sammensat, hvordan vi er opvokset og hvad vi har med os fra tidligere liv.

Det kræver stor bevidsthed og evnen til at være tydelig, at formidle hvordan man har det og hvem man er og hvad man ønsker, i relationer. Det kræver det højeste i dig, at få det formidlet, uden kritik af den anden og uden at retfærdiggøre dig selv.

Det er en stor kunst vi alle skal lære. Vi skal blive bevidste om, at vi ikke kan forvente, at andre ved hvordan vi har det, og heller ikke forvente hvordan vi har det når vi svinger og har det anderledes end vi havde det forleden dag.


DET ER ENE OG ALENE DIN OPGAVE at lære dig selv at kende og acceptere den du er og stå ved det. Og lære at formidle det tydeligt, så du kan være i relationer med åbenhed og ærlighed og respekt.

Det er en stor opgave. Men egentligt har jeg ikke lyst til at "rate" den, men for mange er det en udfordring og når man er i ens særdeles introverte stunder kan det være en kæmpe udfordring, at skulle være tydelig med hvordan man har det og hvad man ønsker. Når man mest af alt har lyst til at være stille, gemme sig væk, lade op selv og fordøje.

Men der er ingen vej udenom.


Til mig selv og alle jer, vil det højeste i mig og fra den visdom jeg har, minde om, at VI ALLE I UDGANGSPUNKTET GØR ALT DET VI KAN. ALT DET VI ER I STAND TIL.

Det kan godt være, at vi bliver meget kritiske overfor os selv når vi mister kontrollen og viser de grimmeste sider, og når vi ved, at vi er "højere" når der er mere balance.

MEN VI ER NØDT TIL AT TILGIVE DET og se realistisk på hvilke udfordringer vi stod i, da vi mistede kontrollen og give os selv forståelse og mildhed.

Derefter kan vi så gå videre på vejen igen og atter udvikle det højeste i os selv!